Klienter

“TAK for at guide mig til at blive mig igen. Jeg havde mistet mig selv totalt i hverdagen, i et langt ægteskab, et almindeligt liv…var en grå skygge…. Som om det hele var ligegyldigt, og med diagnosen mild depression, så det ikke bedre ud. Nu har jeg fået mere energi med din vejledning, og du har fået mig til at se, at jeg godt kan handle anderledes og sige ja til mig. Du har vist mig så mange muligheder for hvad jeg kan, og jeg er levende igen <3”
Dorte, ansat i detailbranchen. Mor til voksne børn.

 

“Merete er en af de personer, hvor du bare er tryg med det samme…Hun har en troværdighed, der er helt unik.
Min far døde pludseligt da jeg var 7 år. Det var tilbage i en tid, hvor der ikke fandtes sorggrupper og hjælp som i dag. Min mor er ædru alkoholiker, og er i dag en dejlig mor, som jeg har stor glæde af, men det har været en svær tid. Jeg har været ved tre forskellige psykologer, før jeg mødte Merete, og hun har hjulpet mig gennem en hård periode, hvor jeg selv har stiftet familie, fået job og andre ting i forhold til mig selv. I dag er jeg mere i ligevægt med mig selv end nogensinde.
Meretes terapi og hendes hjælp har været håndgribelig og jeg har fået redskaber, som jeg har kunne bruge fremadrettet.
Senest har jeg været igennem healing hos hende, hvor jeg har fået bearbejdet min fars død på en anden måde. Jeg har fundet en fantastisk ro ved Meretes healing.
Selvom jeg nu føler, at jeg er på “den anden side”, elsker jeg fortsat at komme ved Merete, da det hjælper mig til selvudvikling og balance i mit liv. Og kommer der perioder, hvor jeg igen har det svært, er Merete altid klar på at hjælpe mig på rette vej igen”
Janni, leder og mor til søde krudtugler.

 

“Da jeg kom til Merete første gang var jeg meget nervøs. Terapi, det ord lød skræmmende, at sidde der og snakke om alle de følelser. Men jeg blev positivt overrasket da Merete både kunne gå ind i det der gør ondt, men samtidig holde en lethed i tingene, så jeg også kom til at grine. Sammen lavede vi et papir med det jeg “træner i” og det er rart at have hængende derhjemme, så jeg husker på det gode, jeg er igang med”
Susanne, lagermedarbejder.

 

“Hej Merete. Jeg vil bare sige dig TAK for, at rydde op i alle mine mange tanker. Jeg har fået mere ro på og ved, hvad jeg skal gøre, næste gang jeg får for travlt og de går i koks”
Jesper, underviser.

 

“Hej Merete. Jeg kom til dig med mange negative tanker og var så hård overfor mig selv. Men sammen fandt vi roden, (som du kalder den), og hvorfor jeg gør, som jeg gør. Og nu forstår jeg det bedre. Det er jo svært at være positiv, når der aldrig var nogen som troede på mig i min barndom, for det havde min mor ikke kræfter til med alle mine søskende og alt det hun skulle se til. Min far var der aldrig. Han arbejde hårdt og kom træt hjem og var sur og bitter. Og med alle dem som mobbede mig i skolen…
Nu har jeg lært, at jeg også godt må være her og være den, jeg er. Jeg har fundet ting jeg er god til og ting der gør mig glad. Det gør mig stolt, for jeg tror mere på mig selv og tør mere. Jeg er bare så glad for at kende dig!”
Helen, bogholder.

 

“Hej Merete. Tak for at du stillede skarpt på vores forhold. Vi er nu mere bevidste om, hvorfor vi handler som vi gør overfor hinanden. Jeg ved nu, hvorfor min kone hidser sig op og hun ved nu, hvorfor jeg går. Det har været en øjenåbner. Og så bare på en enkelt samtale. Du får mine bedste anbefalinger til andre, som vil have service på parforholdet!”
Per, selvstændig.

 

“Første gang jeg kom i terapi havde jeg tænkt på det rigtigt længe. Jeg vidste godt hvad der var galt, jeg vidste bare ikke hvad, jeg skulle gøre ved det. Jeg synes ikke jeg fik sagt fra overfor min mand. Jeg havde det som om de ikke hørte mig. Og jeg følte mig “lille” og ikke god nok, og blev stille. Og vred. Men jeg kunne ikke få min vrede ud.
Du fik mig til at se, at min følelse stammer fra min barndom, for der så de mig ikke, og jeg var i tvivl om de elskede mig. Sammen med dig har jeg lært at skelne hvad der er mit og hvad der er min mands. For hver gang han siger noget, der gør mig lille, er det ikke altid ham der taler, men min barndom.
Min mand ved nu også hvad det handler om, og hvad han skal gøre for at støtte mig, når jeg bliver “lille”. Det er en ny og rar oplevelse for os begge, men det kræver at jeg tør øve mig.
Jeg er på vej, det er en proces og jeg er ikke færdig. men for hver skridt føler jeg mig stærkere og tror mere på mig selv, og den jeg er”
Anne, leder og mor til tre voksne børn.

 

“Vores forhold var gået i stå, og vi var i bund og grund helt klar over, at prioriteterne lå de forkerte steder. Jeg begravede mig i arbejde og huslige pligter og min mand søgte ud til venner og fritidsinteresser mere og mere. Det var bare et spørgsmål om tid, før VI gik i stykker eller en var utro. Vores sexliv var på nulpunkt og havde været det længe. Sammen med Merete har vi fået vores prioriteter på plads. Det har krævet justeringer fra os begge, og en spand tårer over alt det, vi ikke har fået kommunikeret længe.
Vi har fået skabt nye drømme og har allerede en “Bucket-list” over det vi vil sammen. Hold nu K… hvor har vi forsømt hinanden i alt for lang tid…det bedste ved parterapien var, at vi blev klar over, at elsker hinanden og vil hinanden. Vi vil være sammen og vi hører sammen, og nu er det så godt og trygt at være OS igen. Knus og kram og tak!! Merete”
Lone, offentlig ansat og mor til en dejlig flok.

 

“Som stedmor er var jeg i et familieliv, hvor jeg skulle sluge store kameler. Det gav mange konflikter mellem min partner og jeg, og desværre også mellem børnene og jeg 🙁 
Til sidst kunne jeg ikke mere og gik med tankerne om, at forlade det hele. Mine tanker var så negative og handlede kun om, hvordan vi kunne få fred til at være par midt i børn og konflikter. Det var meget tabubelagt for mig at have negative følelser, og der gik længe, før jeg søgte hjælp. Merete gav mig forståelsen for min rolle i “hele det store familiecirkus”, og langsomt, skridt for skridt fandt jeg ud af, hvad jeg ville være med til og hvad der var min andel. Og endnu vigtigere, hvad der ikke var!.
Jeg har masser af arbejdspunkter og det går fremad med bump på vejen. Men vi er stadig sammen og det går meget bedre mellem børnene og jeg.
Bare tanken om, at jeg til enhver tid kan kontakte Merete og få sparring og forståelse, giver mig mere luft, og tillid til hele den opbygning vi er igennem, for at blive familie 🙂
Kirsten, ansat i servicebranchen og stedmor til to store børn.

 

“Du skal have tak for, at hjælpe mig med at tro på mig selv og finde den kæreste, jeg ikke selv troede på kom. Men som jeg bare så gerne ville have. Du har hjulpet mig med at tro på mig selv og lave kontaktannonce meget andet, og støtte mig i, at jeg nok skulle finde hende. Jeg er jo lidt af en bondeknold 😉 Nu har jeg hende og det er det bedste, der er sket i mit liv. Tak”
Søren, ansat i landbrug.